Findes hvidt lammeskind?

Findes hvidt lammeskind?

Når man søger på internettet, finder man hyppigt lammeskind, der beskrives som hvid. Dog er mange af de lammeskind, man ser på billederne, en smule gullige. Derfor stiller mange ofte spørgsmålet: Findes der overhovedet hvide lammeskind? I dette blogindlæg kan du læse mere om den naturlige farve, og hvilke skind der kommer nærmest den hvide farve.

Snehvide lammeskind

Lammeskind, der af natur er perfekt snehvide, kan være meget svært at finde. Dette er der forskellige grunde til. På den ene side er hårlængden på et lammeskind en faktor, der forhindrer, at lammeskindet har det perfekte snehvide udseende. De længere hår danner nemlig skygger, som opstår mellem de enkelte hår. Disse skygger giver skindet et mørkere udseende, og derved kommer skindet ikke til at virke hvidt, men det får derimod en gullig nuance.

En gullig farve kan spottes i langt de fleste ”hvide” lammeskind. Denne gule nuance er forårsaget af naturen. Dyr, der går meget udenfor, er udsat for vind og vejr, hvilket påvirker pelsen. Regnen vil blandt andet påvirke skindet farve overtid, hvorfor dette også medfører den gule tone. 

Kan man opdrætte lam, så de får en perfekt hvid farve?

I teorien bør det være muligt at opnå et perfekt hvidt lammeskind gennem kombination. Dette er dog uden fokus på opdrætningen af får. Det er sådan, at skind kun opdrættes med henblik på kødproduktion. Det kan med andre ord siges, at skindet altid er et biprodukt til kødproduktion, hvor der ikke tillægges nær så meget fokus på skindets farve. Ydermere fjernes den perfekte hvide farve på et lammeskind også med tidens løb, eftersom fåret er meget udenfor.

Selvom det ikke er muligt at finde et perfekt hvidt lammeskind, er der mange enkelte faktorer, man kan være opmærksom på, hvis man ønsker at finde det mest hvide lammeskind.

I søgen på et hvidt lammeskind er et vigtigt aspekt hårlængden samt hårtætheden på et skind. Et skind med tætte og relative lange hår virker til dels mere gullig end et skind med langt kortere hår. Et godt eksempel hvor man kan se forskel er på lammeskindene fra New Zealand, hvor både de langhåret - og korthåret skind kommer fra samme fårerace. Den langhåret variant har 5-8 cm. lange glatte hår, hvorimod den korthåret variant har 1-2 cm krøllet hår.

Hvide Lammeskind fra New Zealand

Her er det også tydeligt at se, at den korthåret variant ser hvidere ud en den langhåret variant, eftersom der ved den langhåret version, dannes skygger som tidligere benævnt.

Et mindre tæt lammeskind virker som regel også mindre hvidt end et skind, hvor der er stor tæthed. Det er især synligt at se ved de islandske skind. Disse skind er nemlig mindre tætte end skind fra New Zealand. De virker nemlig også mere hvide, selvom de har lange hår, hvilket er en klar modsætning til det langhåret skind fra New Zealand.  

Hvidt langhåret lammeskind fra Island

Engelske- eller østrigske lammeskind er derimod sjældent hvide. Denne variant har som oftest en stærkere gullig farve. Når du ikke er sikker på, hvordan du finder det hvideste skind, eller derimod ønsker at finde en anden farve, der kan skabe en kontrast eller som alternativ til det hvide skind, kan du altid kontakte os. Du kan kontakte os på E-mail, ringe til os eller efterlad en kommentar på blogpostet.

Forrige Lammeskindskvalitet - hvad er forskellen?
Næste Hvad er forskellen på dyrt og billigt lammeskind?