Den store skindguide

Den store skindguide

Hvordan finder jeg et lammeskind, der passer til min stol?

Vi oplever tit at blive ringet op og spurgt, hvilken størrelse skind der vil passe til bestemte stole. Vi har derfor samlet de ofte stillede spørgsmål og lavet en guide, så du kan finde præcis det skind, der vil passe til din stol. Vi har delt guiden op efter stol type, og derefter lavet en kort beskrivelse af, hvilken størrelse lammeskind du skal have for at opnå det bedste resultat.

Gå direkte til guiden

Hvilken stol har du?

Først er det vigtigt, at du finder ud af hvilken stol du har. Derefter kan vi finde frem til hvilket lammeskind, der vil passe til den. Er det en spisestol, såsom en Charles Eames, Hay skalstol eller lignende stole, er det faktisk ret simpelt. Her vil det være størrelsen 90 - 100 cm.  i længden du skal lede efter. Det findes både i Islandske lammeskind, New Zealand og Tibetanske lammeskind. Alle tre i den absolutte bedste kvalitet, men med vidt forskellige udtryk. 

køb lammeskind til din stol

Hvilken type lammeskind skal jeg vælge?  Island, New Zealand eller noget helt tredje?

Det næste store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken type lammeskind du så skal vælge. Skal det være korthåret eller langhåret, naturlig eller indfarvet, med eller uden krøller? Det er egentlig en smagssag, hvad du bedst kan lide, og hvad der passer bedst ind i din indretningsstil. Man kan eksempelvis sagtens mikse skind fra forskellige lande, og på den måde opnå præcis det look og stil du ønsker.

Lammeskind til stole - Hvad skal du være opmærksom på? 

Der er et par ting du skal være opmærksom på, når du skal vælge det rigtige lammeskind til din stol.

Skal det være en sædehynde eller lammeskind?

Det kan være svært at vælge, men hvem siger også at du behøver det? Det er faktisk lidt en misforståelse, at man skal vælge imellem at have sædehynder af lammeskind eller hele lammeskind på sine stole. Ofte kan man blande lammeskind og sædehynder, så det ikke kommer til at se for overvældende ud. Det skaber en fed ro over rummet, samtidig med at alle har en indbydende stol med noget lækkert blødt at sidde på. 

Vil du selv måle efter?

Hvis du skal måle, hvilken størrelse skind du skal have, så husk altid at ligge 10-15 cm. til, da skindet skal falde lidt ned bag stolen for at blive liggende i stolen og se pænt ud.

Hvilken hårlængde skal lammeskindet have?

Langhåret:
Her er der to muligheder, da både islandske lammeskind og skind fra New Zealand findes med langhår. Du skal dog være opmærksom på, at lammeskind fra Island har ca. 12-15 cm. lange hår, hvor dem fra New Zealand kun har 5-7 cm. lange hår.

Korthåret
Her kan du vælge igen mellem Islandske (5-7 cm.) og New Zealandske (2-3 cm.)

Krøllet:
Ønsker du at dit lammeskind skal have lækre krøller, findes der tre fantastiske skind: Tibetanske, Østrigske og Gotlandske (de har dog helt tætte krøller, så det syner ret korthåret)

Lammeskind til spisestole

Er du i tvivl om, hvor stort lammeskindet skal være for at det passer til dine spisestole, er du kommet til det rigtige sted. Vi har samlet vores viden og kogt det ned til noget hurtigt og let læseligt, så du nemt kan finde det perfekte lammeskind til dine spisestole. 

Det er faktisk slet ikke så svært. Det første spørgsmål du skal stille dig selv er; om din spisestol er med høj eller almindelig ryg?

Spisestole med almindeligstoleryg

Har du en sådan stol, skal du som udgangspunkt kigge efter lammeskind i størrelsen 90 cm i længden. I vores guide nedenfor skriver vi 90 - 100 cm. i længden på skindet, og det er simpelthen, fordi man ikke kan køre alle stole over en kam, da både sædedybde og ryg-højden spiller en rolle for størrelsen af skindet. 

Hvis du stadig er i tvivl, kan du måle efter ved at måle dybden i sædet og højden i ryggen + 10 cm. Så simpelt er det!

Hvis du ikke gider at måle efter, er det sikre valg næsten altid 90-100 cm.

Spisestole med høj ryg

Har du stole med høj ryg rundt om dit spisebord, skal du kigge efter lidt større lammeskind, dog ikke nødvendigvis de største, vi har. Vores newzealandske skind fås i størrelsen 115 cm. og 135 cm. som begge to er yderst velegnet til spisestole med høj ryg, samtidig med at de er med hårdføre og nemme at holde.

Ved denne stol, kan det være en god ide at måle efter, da skind stiger ret meget i pris, så snart man kommer op over 100 cm.

Sådan måler du: Dybden af sæde + Højden af ryggen + 5-10 cm.

Hvis du ikke gider at måle efter, er det sikre valg næsten altid 115-120 cm. 

Køb det rigtige lammeskind

Forrige Sådan plejer du dit lammeskind
Næste Er lammeskind dyreplageri?