CYBER MONDAY ⚡️Op til 80% på ALT

Besøg vores butik lør+søn i Nov. Fra 10-16 og gør et kup 💥

hvidt lammeskind

Hvordan forbliver mit lammeskind hvidt?

Fåreskind kommer i mange forskellige former og farver. Især de hvide lammeskind er særligt populære. Som ved andre genstande, kan man ved den hvide farve let se enten misfarvning eller snavs. Hvis du har udset dig et hvidt lammeskind, kan du i dette blogindlæg læse, hvordan man bibeholder den hvide farve.

Mange hvide lammeskind vil ikke være komplet snehvide. Skindets farve kommer an på flere ting herunder: genetiske aspekter og oprindelsen af skindet. Et får der hyppigt er blevet udsat for regn har tendens til at få et skind, som har en cremefarve fremfor en helt snehvid farve.

Selv skind hvor hvert hår er helt perfekt hvid, virker som helhed ikke helt hvid, da hårenes tæthed på lammeskindet gør, at skyggerne er skyld i, at skindet godt kan komme til at virke lidt gulligt.

Det er altså naturligt, og man kan derfor ikke forhindre, at skindet har en let cremefarvet eller gullig undertone. I tilfælde af at dit skind bliver snavset eller efter lang tid mister den hvide farve, kan du følge med her, og få et par tips og tricks. 

hvidt lammeskind

Tips til pleje og rengøring

Hvert lammeskind skal rystes regelmæssigt for at fjerne støv. Har dit skind fået en plet, kan du fjerne den forsigtigt med en fugtig klud. Indtørret pletter bør du fjerne med en lammeskindsbørste/strigle. Generelt bør du bruge en lammeskindsbørste/strigle til dit lammeskind med glatte hår, da du derved kan forhindre, at hårene filtrer sammen.

Hvis hele dit skind er blevet misfarvet af juice, ketchup eller andet, er det som oftest ikke nok bare at tørre skindet af med en fugtig klud. I sådanne tilfælde vil den eneste udvej være en maskinvask. Langt de fleste skind kan godt tåle at blive vasket i vaskemaskinen, men der er også nogle, der ikke kan.

Om et skind kan tåle en maskinvask kommer an på skindets garvning. Skind der er garvet med salte kan desværre ikke vaskes i maskinen, da saltene vil udskylles, og skindet ødelægges derved. 

 

Læs vores udførlige plejeguide for mere information.

Skal skind vaskes i vaskemaskinen?

Skind med medicinsk - eller vegetabilsk garvning kan som udgangspunkt godt vaskes i vaskemaskinen. Læs dog altid plejeanvisningen på skindets bagside før du vasker dit lammeskind eller tag kontakt til dem, du har købt dit lammeskind hos.

Vi anbefaler dig, at du kun vælger at vaske dit lammeskind i vaskemaskinen i yderste nødstilfælde.

Efter vask vil hårene nemlig filtre sammen, og selvom du børster hårene, vil de være i helt samme stand som før maskinvasken.

hvidt lammeskind

Find et hvidt lammeskind ved at klikke her.

I tilfælde af at du har valgt at vaske dit skind i vaskemaskinen, er det meget vigtigt, at du IKKE tørrer skindet i en tørretumbler eller på en radiator. Hæng i stedet skindet til tørre i et luftigt rum og ryk i skindets fire sider flere gange mens det tørrer. Det vil nemlig forebygge, at læderet ikke vil blive hårdt.

Vi anbefaler...

I stedet for at du vasker dit skind i vaskemaskinen, anbefaler vi, at du forsøger at vaske skindet i hånden.

Til en vask i hånden skal du bruge: En ren klud, skånsomt uldvaskemiddel og lunken vand. Vask derefter skindet forsigtigt med kluden uden at skindet bliver alt for vådt. Hvis det er muligt, skal du altså sørge for, at skindet ikke bliver helt gennemblødt, så lædersiden kan forblive så tør så mulig. 

Når dit skind skal tørre, kan læderet godt revne, derfor anbefaler vi, at når du vasker skindet i hånden, prøver at holde det så tørt så muligt. Hvis du tager uldvaskemidlet på den fugtige klud, vil din plet på skindet blive fjernet.

Efter du har vasket skindet, skal du ryste det og hænge det til tørre i et godt luftigt rum. Det er vigtigt, du undgår, at skindet bliver udsat for direkte sollys eller høj varme. 

Før du vasker dit skind, skal du altid huske at læse vaskeanvisningen eller henvende dig til forhandleren, som du har købt skindet af. Hvis du har spørgsmål til, hvordan man vasker eller plejer et skind så kontakt os endeligt på E-mail, telefon eller herunder i kommentarfeltet.

 

Her kan du læse mere om, hvordan man vasker ægte lammeskind.

Kommentarer

  • Jeg har altid vasket mine skind , i maskine under uldvask, med enten hårshampo eller uldvask, centrifuget dem derefter og sp i tørretrombler , de bliver bløde og behagelige og ikke filteret self ikke så løse i det, men det kan børstes væk, de krymper dog en smule første gang, jeg har pels på sofaen på gulvet og i mine spisestue stole 🥰

    KI

    Kirsten Leon

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Login på din konto

Glemt password

Har du ikke en kundeprofil?
Opret kundeprofil