Hvor kommer lammeskind fra? Lammeskindet.dk

Hvor kommer lammeskind fra?

Skindets oprindelse og forarbejdningen af skindet er ikke altid let at finde ud af. Mange forhandlere giver næppe information om det skind, du måske lige har købt. Vi ønsker at give dig alle informationer om vores produkter.

Hvordan bliver fåreskind produceret?

Generelt er fåreskind og lammeskind et biprodukt til kødproduktionen. Det betyder, at fårenes egentlige formål er produktion af kød. 

Det vil sige, at når dyrene bliver slagtet, er skindet til overs og er derfor biprodukt. Det er altså lige meget om det er billige eller premium skind, så vil dyrene ALDRIG blive slagtet, fordi skindet skal bruges til lammeskind, pelsfrakker osv.

Kun at bruge skindet på fra et får, vil også være meningsløs rent økonomisk, da kødet fra dyret er en langt bedre indtægtskilde, end et ubehandlet skind.

Nu kommer vi specifikt til vores skind i vores sortiment. Vi kan nemlig ikke med 100% sikkerhed sige, hvordan skind er forarbejdet ved andre forhandlere end hos os.

Hvordan vores skind er forarbejdet, vil vi gerne vise dig ved hjælp af 2 forskellige eksempler, nemlig vores økologiske lammeskind fra Island og de farvede skind fra New Zealand.

To komplet forskellige skind - en fælles tankegang

Ved første øjekast kan de islandske og newzealandske skind godt ligne hinanden, især de korthårede islandske skind og langhårede newzealandske skind. Disse to vil for mange være helt ens, men forskellen er stor.

Lammeskind fra New Zealand stammer fra Merinofåret, der er kendt for dens unikke bløde pels, hvor de islandske skind derimod er mere ru og rustikke.

En yderligere forskel på de to skind er, at de islandske lammeskind er økologiske, hvor de newzealandske lammeskind ikke er klassificeret som økologiske.

Hvordan er et skind økologisk?

Får fra New Zealand og Island, som skind i vores sortiment stammer fra, er økologisk opdrættet.

Det vil sige, at de altid er ude i det fri med mulighed for at finde tilholdssted, hvis de ønsker det. Fårene er opdrættet af erfarne farmere, som mener, at det er en vigtig faktor, at fårene bliver opdrættet i det fri.

Hvordan kan de begge være opdrættet økologisk, hvis det kun er det islandske skind, der er økologisk?

Det er højst sandsynligt et spørgsmål, mange undre sig over. Forskellen er, at skindene fra New Zealand er farvet.

Islandske skind er nemlig ikke i forskellige farver, som de newzealandske. Islandske skind er i naturfarver eller hvid, hvor newzealandske skind er i mange forskellige farver.

Når det skind er farvet, mister det mærket ”økologisk”.

 Et skind kan også være ”økologisk garvet”, selvom det er farvet. Der er det kun garvningen, der er økologisk. Mere om temaet garvning og forarbejdning kan du læse om i næste afsnit.

Hvordan er lammeskind forarbejdet?

Efter skindet er adskilt fra kødet, bliver hvert skind tørret. Efter skindet er blevet tørret, følger næste skridt; Garvningen. Her er der små forskellige mellem det islandske og newzealandske skind.

Islandske skind bliver garvet i Polen, som har stor tradition for at garve skind. Newzealandske skind bliver derimod garvet direkte i landsbyen, hvor de blev opdrættet.

Generelt er, der også forskellige måder at garve et skind på. Det kommer vi ind på efter dette. Alle vores skind er økologisk garvet, det er nemlig vigtigt for os, at vi har henblik på naturen og udnyttelse af skindet.

Ved den økologiske garvning er der hovedsagligt tre forskellige måder at garve et skind på; Medicinsk garvning, vegetabilsk garvning og den normale garvning med mineralsalte.

Alle disse metoder har hver deres fordele og ulemper.

Her kan du læse om, hvordan man garver et skind som en viking!

Forklaringen på de forskellige typer garvninger

Den medicinske garvning er eksempelvis vores lammeskind til babyer. De medicinsk garvet skind kan vaskes i vaskemaskinen, og de er derfor grundet garvningen gullig.

Skindet her er meget hensynsfuldt og derfor ideel til produktion af skind til babyer.

I dag er flest skind garvet med salte - hovedsagligt mineralsalte. Her er det forskelligt om det er kromsalte eller aluminiumsalte.

Aluminiumsalte er eksempelvis anvendt i garvningen af islandske lammeskind, hvor kromsalte er brugt til garvningen af newzealandske lammeskind.

Begge garvninger med salte tager hensyn til omverdenen, dog har de forskellige fordele og ulemper, når man sammenligner den.

Gavningen med aluminiumsalte er langt mere skånsom, men ved vask i vaskemaskinen vil saltene blive udvasket og ødelægge skindet. Derfor kan man ikke vaske islandske skind i vaskemaskinen.

Newzealandske skind kan derimod godt vaskes i vaskemaskinen, da kromsaltene ikke udvaskes. Vi anbefaler dog, at du kun vasker dit lammeskind som sidste udvej, da hårene vil filtre sammen, og læderet bliver hårdt.

Den vegetabilske garvning bliver næsten ikke anvendt længere. Det var i 50’erne at den var den mest populære garvningsmetode, men fremskidt inden for forskning resulterede i langt mere effektive garvningsmetoder.

Den største ulempe ved vegetabilsk garvning er den lange tid som garvningsprocessen tager og den forholdsvise svage garvning, som kan efterlade i en meget stærkere lugt.

Hvad sker der efter garvningen?

Alt efter hvad skindet skal bruges til, sker der forskellige ting efter garvningen. Vores medicinske garvede skind bliver eksempelvis lavet til baby skind.

Skindet bliver gultonet, og bliver snittet i en bestemt form, så det eksempelvis kan tilpasses en barnevogn.

Vores baby lammeskind beholder vi som oftest i deres naturlige form.

Mens garvede skind der indeholder salt bliver neutraliseret, og i så fald bliver de newzealandske lammeskind farvet. At man kan farve skindene, gør det muligt, at vi kan tilbyde skind i mange forskellige farver.

Grundet newzealandske skinds relative lyse grundfarve er newzealandske skind egnet til at farve. 

Mange af skindene i vores sortiment er ikke skåret til, da vi ønsker, at skindene skal beholde deres naturlige form. Vi gør dog en undtagelse ved skind, der skal være pudersædehynder og større tæpper, her bliver skindene nemlig skåret til.

Når puder og sædehynder bliver skåret til, er det som oftest mindre skindstykker som er blevet skåret af andre skind. At det bliver gjort på den måde er fordi, at vi ønsker at undgå spild. De forskellige skind bliver naturligvis skåret meget nøje til, så du får 2 ens sædehynder.

Levering fra os til dig

Endeligt når skindene, puderne eller tæpperne er færdige, skal de leveres til os. Skindene fra New Zealand bliver fragtet til os via en container på et skib, eftersom det er betydeligt billigere og bedre for miljøet.

At skindene bliver fragtet med skib gør dog også, at det tager længere tid, og derfor kan vi altså blive nødt til at vente et par måneder på en ny levering.

Skind, der er blevet garvet i Polen, bliver fragtet til os, her i Danmark, med lastbil. Når du så køber et skind, sender vi det videre til dig med GLS, hvis du har bopæl i Danmark.

Har du yderligere spørgsmål om produktion eller fremstilling af skind? Så kontakt os endeligt via E-mail, Telefon eller skriv en kommentar på blogindlægget. 

Lammeskind - hvad skal jeg være opmærksom på?

Vi har samlet nogle vigtige aspekter, som du skal have for øje førend du køber et skind. Det helt unikke ved lammeskind er, at de ikke er ens, og der er store forskelle på oprindelse, kvalitet, uldtype, hårlængden samt hvordan dyret er opdrættet - dertil kommer også andre aspekter som skal tilgodeses.

Alligevel skal det ikke være en kunst at udvælge det rigtige lammeskind.

Vi har i dette blogindlæg skrevet, hvilke punkter du efter vores mening skal være opmærksom på. Det er dog i sidste ende op til dig at vælge, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for dig, når du skal finde dit næste lammeskind 

Newzealandsk lammeskindbrasiliansk koskind og sædehynde fra Island

Der er mange forskellige lammeskind

Lammeskind adskiller sig tydeligt fra hinanden. Dette er grundet mange forskellige faktorer, som oprindelse, hårlængde, farve og størrelse. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvordan du ønsker dit skind skal være, og hvilket funktion det skal have for dig.   

Forskellige lande, forskellige får

Det betyder meget for skindet, hvor skindet kommer fra. Mange lammeskind med det ”typiske” udseende, du ser i diverse interiør- og livsstilsforretninger, stammer sandsynligvis fra New Zealand og Australien. Hvorimod islandske lammeskind har et mere rustikt look, og de tibetanske lammeskind har et fint udseende.

Skind fra Østrig har unikke krøller, og lammeskind fra Gotland har naturlige grå krøller. Hvilket som sagt underbygger det faktum at fårets oprindelse siger rigtig meget om skindet og dets udseende.   

Klippet lammeskind eller naturlig hårlængde?

Hvilken hårlængde et skind skal have er ofte en beslutning, der træffes tidligt. Den ønskede hårlængde betyder nemlig noget for, hvor og hvordan skindet kan bruges. Lammeskind med langhår er mere kraftige, hvorfor det også behøver mere pleje.

Korthårede skind behøver derimod ikke så meget pleje, da hårene ikke filtre sammen på samme måde. Det er dog i sidste ende op til den enkelte om man ønsker et kort eller langhåret lammeskind.  

Naturlige farver eller indfarvet?

Sørger du et skind, der har en naturlig farve eller et indfarvet skind? Begge har sine fordele. Ufarvede skind har en fantastisk og spændende naturlig farve, hvorimod farvede skind har et ensartet udseende, hvorfor de er lettere at kombinere med andre skind.

Ingen af disse to varianter er bedre end det andet, det kommer igen an på, hvordan du gerne vil bruge skindet. Farvet skind bliver ofte misfarvet af solen, hvorfor dette skind ikke skal placeres i direkte sollys.

Du kan altid spørge forhandleren, hvis du ikke kan finde information om, hvorvidt skindet er indfarvet eller naturligt.

Et mindre skind eller et større tæppe

Hvor stort et skind skal være afhænger af, hvordan det skal bruges. Vi har lammeskind i mange forskellige størrelser, så du nemt kan finde et, der er passende. Du kan tilmed finde skønne tæpper af lammeskind, som i sandhed vil pryde i enhver boligindretning.

Lammeskindskvalitet - ikke alle skind er ens

Kvaliteten på et lammeskind afhænger af flere forskellige faktorer, og det kan både ses og mærkes, når du har skindet i hånden.  

Du kan dog også finde du af, hvilken kvalitet skindet har, hvis du køber det online. Dette vil som oftest være beskrevet i produktbeskrivelsen.

Vores skind inddeles i standard og/eller premium kvalitet. Yderligere er alle vores skind fra det danske brand, NATURES collection, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.

Tætheden på skindet

Jo bedre kvalitet desto tættere er skindet. Tætheden er selvfølgelig genetisk, men denne hænger også sammen med plejen af dyret samt hvordan det opdrættetes. Kun et lykkeligt dyr har også en sund, tæt og smuk pels.

Ved et skind med premium kvalitet er du sikker på at få et skind, der er særdeles smuk og tæt.

Naturlig glans

Skind af høj kvalitet har en skøn samt naturlig glans. Når et skind har et meget mat udseende, er det enten et tegn på ringe kvalitet, eller fordi skindet er gammelt, eftersom den naturlige glans efter længere tid og ved hyppig brug kan aftage.

For at bibeholde den naturlige glans i lang tid, anbefaler vi at du ryster skindet regelmæssigt, og børster det – såfremt skindet har glatte hår.  

Søger du flere ensartede skind?

Hvis du søger flere skind, der ser ens ud, anbefaler vi vores skind af premium kvalitet. Disse har den store fordel, at alle skindene er af den samme type, hvilket betyder, at de har samme tæthed og omtrent den samme hårlængde.

Skind af standard kvalitet kan derimod variere en smule, hvorfor det ikke er hver standard skind, som har den præcis samme tæthed eller hårlængde.

Forskellige skindtyper, skal nødvendigvis plejes forskelligt. Eksempelvis anbefaler vi ikke, at du børster billige lammeskind, da hårene nemmere kan rives af, som konsekvens deraf.

Skind af høj kvalitet kan derimod uden problem børstes, og vi det anbefaler vi bestemt, at du gør, så skindet bibeholder sin flotte glans.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Når du ved, hvilket skind og kvalitet du ønsker, har vi nogle sidste punkter, du skal være opmærksom på, førend du køber og/eller bestiller dit nye lammeskind. 

Er prisen mistænkelig lav?

Nogle gange ser man et tilbud, som man næsten ikke kan afslå. Men ofte betyder det desværre ofte, at det er for godt til at være sandt.

Hvis prisen på skindet er ekstrem lav, kan dette være, fordi at man har sparet på andre steder. Det kan eksempelvis være ved kvaliteten, dyrevelfærd, garvningen, farvningen, betalingen af medlemmer i pasningskæden eller ved alle disse punkter.

Derfor skal man altid tjekke efter flere gange, før man køber et ekstrem billigt skind.

Hvor kommer mit lammeskind fra?

Har skindet en god herkomst? Hvor kommer skindet fra? Dette er vigtige spørgsmål og du skal være særligt opmærksom, hvis sælgeren ikke kan eller vil give oplysninger om skindets herkomst. Dyrevelfærd er yderst vigtigt for os. Hvorfor vi gerne betaler en højere pris for skind, så vi er sikre på at dyrenes forhold og pleje lever op til vores standarder. 

Forhandlere, der ligeledes gør det, giver gerne informationer omkring dyrets herkomst og opdrætning. I tilfælde af at forhandleren ingen informationer kan give, skal du bestemt også være forsigtigt. 

Hvordan er skindet garvet?

Garvningen er en stor del af forarbejdningen af skindet. Der er forskellige garvningsmetoder blandt vegetabilsk og medicinsk garvning samt garvningen med salte. Disse tre metoder kan alle anbefales, og de har hver især både fordele og ulemper.

Hvordan plejer man skindet?

For at et skind holder i lang tid, skal du have alle nyttige plejetips. Ideelt set skal det være muligt at få indblik i disse plejetips, så du selv kan afgøre om, plejen af lammeskindet er for besværligt. Du kan finde tips til, hvordan du plejer forskellige typer af lammeskind på vores hjemmeside.

Har du fået dine spørgsmål besvaret?

Du er meget velkommen til at tage fat i os, hvis du skulle have nogle spørgsmål. Ring til os på 71 995 080 (mandag - fredag, fra kl. 8-16) eller skrive en mail til os på info@lammeskindet.dk. Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du føler dig usikker med et køb. 

 

Hvor kan lammeskind bruges? 

Det korte svar er, at lammeskind kan bruges over alt - det er kun fantasien, der sætter grænser.

Lammeskind i indretningen

Mange tror at et lammeskind kun hører sig til på en stol rundt om bordet, men den skrøne skulle vi gerne snart få aflivet, da et lammeskind som sagt kan bruges overalt.

Spisestuen

Den klassiske er selvfølgelig i spisestuen, netop på stolene rundt om bordet. Det efterlader en afslappet og afdæmpet følelse, samtidig med at det giver et skandinavisk look og som emmer af komfort og hygge. At bruge et lammeskind til stolen er den mest almene måde at bruge et skind på.

Mulighederne og de mange tusinde forskellige typer skind (ja, du hørte rigtigt) gør det muligt at skabe sit eget personlige look selvom det er den samme ting.

Stuen

Det ser super lækkert ud med skind i stuen, hvad end det er et koskindrensdyrskind eller et lammeskind. Men nu da det er lammeskind det handler om, så bliver vi ved det. Der er utrolig mange muligheder, foran pejsen, i lænestolen, på sofaen, under gyngestolen – Mulighederne er uendelige, det er kun fantasien og din indre indretningsarkitekt der sætter grænser.

Soveværelset

Forestil dig følgende:

"Det er tidligt om morgen og du er netop vågnet. Du kan mærke det bliver en god morgen, solen skinner og du er frisk!


Du stiger ud af sengen og dine fødder lander i det dejligt bløde lammeskind, som kryber op mellem tæerne på dig, uden at kilde kan du bare mærke følelsen af velbehag. Wupti - din morgen gik lige fra 100% til 110%"

De dejlige lammeskind har mange evner, og ovenstående er blot en af dem. Hvis du virkelig vil forkæle sig selv og starte dagen på bedste mulige vis, så smid et lammeskind ved siden af din seng, så du ikke kan undgå at træde ud på det om morgenen. Er du en feinschmecker, så køb et dobbelt lammeskind, så det fylder hele langsiden.


Du behøver dog ikke kun bruge det ved siden af sengen. Det kan også bruges på bænken foran sengen for at skabe en hyggeligt afslappet atmosfære (hvilket slet ikke er så tosset i et soveværelset, hvor hovedformålet er at slappe af og sove). Du kan også ligge det oven på sengen istedet for et sengetæppe og give rummet et strejf af luksus.

Børneværelset

Et lammeskind hører bestemt også hjemme på børneværelset, der er dog mange forskellige muligheder og behov, alt efter alderen på barnet.

OBS/ved spædbørn: Gå altid efter et naturligt skind, ECO-garvet og bedst af alt, lammeskind der er lavet til spædbørn.

Et skind er perfekt som legeunderlag, for at undgå det kolde gulv, men bestemt også for at gøre det sjovt at lege og give barnet et blødt underlag at gøre det på.

Kontoret

Skind i kontorindretningen har heldigvis vundet stor indpas rundt omkring. Det skaber komfort, tilfører hygge og ikke mindst et fedt og lækkert miljø for medarbejderne. Det kan være alt ligefra lammeskind i kontorstolen til et flot koskind på gulvet eller et rensdyrskind på væggen, hvis indretningen tillader.

Det handler i bund og grund om at arbejde med de elementer man har, og forstærke den følelse når man træder ind i rummet.

Køber man det til sit hjemmekontor, eller giver sine medarbejdere et skind at sidde på, så vil de aldrig glemme en for det. Det er simpelthen fantastisk at sidde på, året rundt.

 

Giv dine møbler nyt look med skind

Uanset om vi går lysere eller mørkere tider i møde, så er en forandring af hjemmet altid noget, vi godt kan lide. Vi kender alle følelsen af, at vores hjem er blevet en smule kedeligt at se på, da vi går rundt i de samme omgivelser hver eneste dag.

Der er dog en meget nem måde, man kan forandre sit hjem på. Alt det kræver, er et iøjnefaldende element, der gør hjemmet interessant og indbydende på samme tid.

Ægte lammeskind

Hos Lammeskindet har vi en masse gode bud på sådanne unikke elementer, der skaber en indbydende varme og et helt nyt look. I vores store sortiment har vi vores ægte lammeskind i premium kvalitet, der fås i flere forskellige farver.

Et lammeskind er et naturprodukt og får ethvert hjem til at virke indbydende og flot. Læg et langhåret lammeskind fra New Zealand på sofaen eller i lænestolen og se hvordan det både forandrer og forbedrer stuen.

Læg et korthåret eller langhåret lammeskind fra New Zealand hen over dine spisebordstole og se, hvordan hele spisestuen forandrer sig til det bedre.

Ko tæpper 

Er du klar på den helt store forandring kan du også gøre dig selv den tjeneste at pryde dit stuegulv med et af vores unikke koskind. Vores koskind er hver især unikke og har det flotteste naturlige farvespil, som kun kan findes i naturen. Et koskind er et meget dekorativt element, der gør ethvert rum til noget helt særligt.

Derudover er koskind meget slidstærkt og vil holde sit flotte ydre i rigtig mange år. Du behøver ikke at vedligeholde det, alt du skal gøre, er bare at yde synet at ægte natur midt i din stue.

Vi har også vores design ko tæpper, der består af koskind, der er skåret ud i felter, der er syet sammen, så det giver det mest fantastiske farvespil. Det er et eksklusivt produkt og i den grad noget udover det sædvanlige.

Lammeskindspuder 

I vores store sortiment har vi også et stort udvalg af pelspuder lavet af ægte lammeskind, kaninpels, lammeuld, kashmir og mange andre lækre naturprodukter.

Vores puder er i flere forskellige størrelser, så du nemt kan finde den pude, der passer perfekt til dit hjem og som vil give det nyt liv. Dekorer din sofa med lammeskindspuder i flere forskellige farver eller tag et par bløde lammeulds puder med ind i din seng og gør soveværelset endnu mere indbydende.

Med vores puder er det kun fantasien, der sætter grænser.

Vi håber, at du kunne bruge denne lille inspirationsguide til hvordan du kan skabe en stor forandring på en meget simpel og bæredygtig måde.

 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

oko-tex

© 2024 Lammeskindet.dk, alle rettigheder forbeholdes Lammeskindet.dk

    • Mastercard
    • Visa
    • GLS
    • mobilepay
    • anyday

    Login på din konto

    Glemt password

    Har du ikke en kundeprofil?
    Opret kundeprofil