Hvor kan lammeskind bruges?

Hvor kan lammeskind bruges?

Det korte svar er, at lammeskind kan bruges over alt - det er kun fantasien, der sætter grænser. 

Lammeskind til spisebordet

Lammeskind i indretningen

Mange tror at et lammeskind kun hører sig til på en stol rundt om bordet, men den skrøne skulle vi gerne snart få aflivet, da et lammeskind som sagt kan bruges overalt.

Spisestuen

Den klassiske er selvfølgelig i spisestuen, netop på stolene rundt om bordet. Det efterlader en afslappet og afdæmpet følelse, samtidig med at det giver et skandinavisk look og som emmer af komfort og hygge. At bruge et lammeskind til stolen er den mest almene måde at bruge et skind på. Mulighederne og de mange tusinde forskellige typer skind (ja, du hørte rigtigt) gør det muligt at skabe sit eget personlige look selvom det er den samme ting.

Stuen

Det ser super lækkert ud med skind i stuen, hvad end det er et koskind, rensdyrskind eller et lammeskind. Men nu da det er lammeskind det handler om, så bliver vi ved det. Der er utrolig mange muligheder, foran pejsen, i lænestolen, på sofaen, under gyngestolen – Mulighederne er uendelige, det er kun fantasien og din indre indretningsarkitekt der sætter grænser.

Soveværelset

Forestil dig følgende:

"Det er tidligt om morgen og du er netop vågnet. Du kan mærke det bliver en god morgen, solen skinner og du er frisk!
Du stiger ud af sengen og dine fødder lander i det dejligt bløde lammeskind, som kryber op mellem tæerne på dig, uden at kilde kan du bare mærke følelsen af velbehag. Wupti - din morgen gik lige fra 100% til 110%"

De dejlige lammeskind har mange evner, og ovenstående er blot en af dem. Hvis du virkelig vil forkæle sig selv og starte dagen på bedste mulige vis, så smid et lammeskind ved siden af din seng, så du ikke kan undgå at træde ud på det om morgenen. Er du en feinschmecker, så køb et dobbelt lammeskind, så det fylder hele langsiden.
Du behøver dog ikke kun bruge det ved siden af sengen. Det kan også bruges på bænken foran sengen for at skabe en hyggeligt afslappet atmosfære (hvilket slet ikke er så tosset i et soveværelset, hvor hovedformålet er at slappe af og sove). Du kan også ligge det oven på sengen istedet for et sengetæppe og give rummet et strejf af luksus.

Børneværelset

Et lammeskind hører bestemt også hjemme på børneværelset, der er dog mange forskellige muligheder og behov, alt efter alderen på barnet.

OBS/ved spædbørn: Gå altid efter et naturligt skind, ECO-garvet og bedst af alt, lammeskind der er lavet til spædbørn.

Et skind er perfekt som legeunderlag, for at undgå det kolde gulv, men bestemt også for at gøre det sjovt at lege og give barnet et blødt underlag at gøre det på.

Kontoret

Skind i kontorindretningen har heldigvis vundet stor indpas rundt omkring. Det skaber komfort, tilfører hygge og ikke mindst et fedt og lækkert miljø for medarbejderne. Det kan være alt ligefra lammeskind i kontorstolen til et flot koskind på gulvet eller et rensdyrskind på væggen, hvis indretningen tillader. Det handler i bund og grund om at arbejde med de elementer man har, og forstærke den følelse når man træder ind i rummet.

Køber man det til sit hjemmekontor, eller giver sine medarbejdere et skind at sidde på, så vil de aldrig glemme en for det. Det er simpelthen fantastisk at sidde på, året rundt.

Lammeskind til indretningen

Forrige Rensdyrskind - Alt du bør vide
Næste Hvad koster et lammeskind?