Hvordan tørrer jeg mit lammeskind?

Hvordan tørrer jeg mit lammeskind?

Det er meget vigtigt, at du ikke tørrer skindet i en tørretumbler. Du skal derimod lade skindet lufttørre langsomt. Læs hvordan du helt præcist skal tørre dit lammeskind i dette blogindlæg.

Kan man vaske lammeskind i vaskemaskinen?

Før du skal tørre dit lammeskind, skal det vaskes. Inden du vælger at vaske dit lammeskind i vaskemaskinen, skal du dog være sikker på, at dit skind kan tåle en maskinvask. Skindene har som oftest en vaskeanvisning, som du finder på bagsiden af dit lammeskind. Det er altså her finder du svaret på, om skindet kan vaskes. Selvom det fremstår på dit skind, at det kan vaskes i maskinen, er dette langt fra noget vi anbefaler. Simpelthen, fordi dette gør læderet hårdt, hvorfor du efter vask ikke står tilbage med et lækker, blødt lammeskind.  

Hvis der ikke er en vaskeanvisning på bagsiden, kan du kontakte producenten eller virksomheden, hvorfra du har købt dit lammeskind. Så du sikrer dig, at skindet kan klare en maskinvask. En anden måde at tjekke om dit skind kan klare en maskinvask, er skindets garvning. Du skal være forsigtig med at vaske dit lammeskind. Et skind kan garves på tre forskellige måder, vegetabilsk, medicinsk og traditionel.

kan lammeskind vaskes?

Den traditionelle/normale garvning kan kendes ved, at læderet er lyst, og skindet har en naturlig skindfarve. Ved normal garvning kan man ikke vaske lammeskindet i vaskemaskinen, eftersom skindet garves med salte, der vil udtørre og ødelægge skindet under vask. Ved medicinsk garvning er både læder og skind gultonet. Vegetabilsk garvning kendes ved, at læderet har en lyserød nuance, og skindet er hvidt. Da skind med enten vegetabilsk - eller medicinsk garvning ikke indeholder salte, kan disse godt vaskes i vaskemaskinen.

En maskinvask af et lammeskind er meget kompliceret, da skindet ikke må blive gennemblødt, da læderet vil blive for hårdt og ødelægges. Dette forekommer ved alle skind uanset garvning. Derfor anbefaler vi, at du kun vasker dit lammeskind i maskinen i yderst nødstilfælde.

Må lammeskind komme i tørretumbleren?

Det korte svar er nej. Et lammeskind må ikke blive tørret i en tørretumbler. En tur i tørretumbleren vil gøre læderet meget hårdt, og hårene vil blive beskadiget. Det er den høje varme, der skader skindet, derfor må du heller ikke ligge det på en radiator eller tørre det med en hårtørrer. 

Hvordan tørrer man et lammeskind?

Vælger du at vaske dit lammeskind i vaskemaskinen, skal du sørge for, at du benytter centrifugering, så skindet ikke bliver gennemblødt i vaskemaskinen.

Skindet skal dernæst hænges til tørre i et rum med god udluftning eller udenfor, hvor der ikke er direkte solinstråling. På et tørrestativ skal skindet hænges med skindsiden nedad og lædersiden opad. Derefter skal du bare lade dit skind tørre langsomt.

Mens skindet tørrer, skal du sammen med en anden person forsigtigt trække i skindet 2-3 gange. Træk i hver jeres ende så sikrer I nemlig, at skindet ikke bliver hårdt.

Kan man tørre lammeskind?

Efter skindet er blevet tørt, vil du i mange tilfælde opleve, at skindet er blevet hårdere end det var, da du købte skindet fra ny. Det kan desværre ikke undgås, at læderet bliver hårdt efter vask. Hvis du vil forsøge at blødgøre læderet, kan du prøve gnide læderet mod en kant. Dette vil muligvis afhjælpe problemet. Det er dog vigtigt, at kanten ikke er skarp og lavet af et fast materiale eksempelvis metal.

Har du flere spørgsmål om, hvorvidt man tørrer et lammeskind, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

 

Forrige Mangler du stadig at få julegaven i hus?
Næste Mit lammeskind lugter, hvad skal jeg gøre?