Er kunstig lammeskind bedre end ægte?

Er kunstig lammeskind bedre end ægte?

Udvalget er stort, når man leder efter lammeskind - især på internettet. Det er ikke altid let at se om skindet er ægte eller ej, når man er i færd med at finde et lammeskind på nettet. Og skal man vælge det billigste skind, eller er der fordele ved at vælge et dyrere skind? Læs med i dette blogindlæg og find du af, hvordan kan se forskel på lammeskind, og hvad prisniveauet har af betydning for skindet.

Hvordan genkender man ægte lammeskind?

Ved ægte lammeskind er der et par typiske kendetegn, der adskiller dem fra kunstige skind. I de følgende tre afsnit giver vi dig tips til, hvordan man skelner mellem ægte - og kunstige skind. Hvis du er usikker eller stadig har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Et ægte lammeskind føles anderledes

Når du holder et ægte - og kunstigt lammeskind i hver hånd, er det tydeligt at mærke forskellen. Hårene på et ægte lammeskind er betydeligt kraftigere og på samme tid blødere. Denne kombination af hårdførhed og på samme tid utrolig blødhed, kan man ikke finde hos et kunstigt lammeskind. Du kan derfor hurtigt mærke forskellen. Et ægte lammeskind er desuden tungere end et kunstigt skind. Hvilket skyldes, at bagsiden er af ægte læder, hvor bagsiden på et kunstskind, som resten af skindet, er af syntetiske fibre.

Se lammeskind

Et ægte lammeskind ser anderledes ud

Når du finder et smukt skind online, har du ikke muligheden for at mærke skindet førend du køber det. Her giver vi dig i stedet andre tips til, hvordan du kan identificere, om det er ægte lammeskind. Lammeskind af høj kvalitet har en meget tæt pels, hvor mange kunstige skind ikke kan efterligne denne hårtæthed. Det kan for det meste godt ses direkte på billedet. Yderligere bør det også være synligt i produktbeskrivelsen, om man handler med et ægte skind eller ej.

Prisen gør forskellen

Et sidste råd er at kigge på prisen. Kunstige skind fremstilles, som tidligere nævnt af plastik, hvilket alt andet lige betyder at produktionen er nem og billig. Dette vil afspejle sig i prisen på et kunstigt skind. Ved et skind, der har en meget lav pris, skal du være en smule skeptisk, da det enten betyder, at det er et kunstskind eller et ægte skind i lav kvalitet. Hvis skindet er af ringe kvalitet, kan dette være resultat af en dårligere dyrevelfærd, hvilket tydeligt kan ses og mærkes på skindet.  

Selvom kunstskind er meget billigere, skal du inden et køb af et kunstigt skind overveje det en ekstra gang. Den billige fremstillingsmetode og brugen af fossile brændstoffer, eksempelvis olie og naturgas, som benyttes til fremstillingen gør, at kunstskindet ikke er godt for klima og miljø. Samtidig kan dette ikke nedbrydes i naturen, hvorfor materialet er svært at bortskaffe uden at det efterlader spor. Ægte lammeskind er et biprodukt til kødproduktionen, hvor skindet så videreforarbejdes i stedet for at det deponeres. 

Hos Lammeskindet vil vi altid råde dig til at sætte kvaliteten i første række. Det er nemlig således at god dyrevelfærd afspejles i god kvalitet. Hvorfor du med god samvittighed kan købe lammeskindet. Premium lammeskind betyder blandt andet at fårene har gået frit i naturen og derved er opdrættet økologisk.

Skulle du være usikker eller i tvivl om noget, bør du kontakte forhandleren og få længerevarende rådgivning. Jo mere informationen du kan få før dit køb, desto mere sikker er du på at finde lige præcist det lammeskind, du søger.

 

 

Forrige Lammeskind - hvad skal jeg være opmærksom på?
Næste 5 plejetips til skind med glatte hår