Guide - Køb og bestil et lammeskind

RSS

Intro om lammeskind
Hos Lammeskindet.dk kan du bestille mange forskellige lammeskind, i endnu flere farver. Vi mener, at vi har fundet et skind i alle tænkelige farver. Dette har vi gjort, så vi er sikre på, at vi kan tilbyde dig lige præcis det lammeskind, du ønsker dig allermest. Vidste du godt, at selvom vi sælger skind fra lam, så er det altså ikke fordi, vi slår små, søde lam ihjel for at tage deres uld. Nej, vi gør faktisk næsten det modsatte. Vi udnytter lammets mange kvaliteter. Dette skal forstås således, at når et lam bliver slået ihjel og slagtet, så har kødindustrien i princippet ikke noget at bruge selve ulden til. Ulden er simpelthen blot et ”affaldsprodukt” for slagterierne. Men for vores vedkommende er ulden et meget dyrebart stykke materiale, og derfor får vi lavet smukke og kvalitetstestet lammeskind direkte fra certificerede leverandører. Vi er ikke interesserede i, at de får og lam, som vores skind kommer fra, er behandlet dårligt. Derfor forhandler vi kun EU-godkendte skind. Vi tilbyder desuden kun new zealandske lammeskind med certifikatet Woolmark. Endvidere er alle vores islandske fåre- og lammeskind økologiske og kan derfor bruges til børn. Dette skyldes, at skindet er garvet uden krom og andre giftige kemikalier. Vi har også økologiske lammeskind fra Gotland, der er indbegrebet af et naturligt lammeskind. De lammeskind, vi er mest betaget af, er dem fra Tibet. De er noget ganske særligt og har de allerfineste og blødeste krøller. De er både fascinerende og ualmindeligt charmerede på samme tid. Et tibetanske lammeskind er simpelthen ikke til at stå for. Når nu vi snakker om krøller, så skal de østrigske lammeskind nævnes, for de har en noget kraftigere og mere fyldig pels end nogle af de andre skind.

Bestilling
Det er nemt og enkelt at bestille og købe lammeskind hos lammeskindet.dk. Du kan læse denne guide, som desuden byder på landets ubestridte bedste og laveste priser. Alligevel tilbyder vi altid markedets højeste kvalitet, og dette garanterer vi. Skulle lammeskindet ikke leve op til dine forventninger, så kan du altid sende det retur, helt uden omkostninger. Mangler du rådgivning eller forklaring på noget, så tøv ikke med at skrive eller ringe til os:
- info@lammeskindet.dk
- 71 99 50 80

Har du allerede fundet det skind, der lige falder i din smag, så fungerer vores webshop som stort set alle andre webshops. Du lægger varen i kurven, indtaster dine kontaktoplysninger og leveringsadressen. Dernæst går du til betalingsvinduet og indtaster kortoplysninger, og når du har godkendt, så modtager vi din bestilling. Herefter bliver din ordre sendt af sted hurtigst muligt. Er du interesseret i at vente med at betale, så har vi lavet en rigtig fornem aftale med ViaBill.dk. Der kan du betale et lille beløb hver måned. Dette kan du læse mere om i vores guide her.

Modtagelse
Vi tilbyder dag til dag-levering, og hvis du bestiller inden kl. 14 mandag-fredag, så sender vi din pakke af sted samme dag. Vi holder rigtig meget af vores produkter, og derfor gør vi alt for at passe på dem. Alle vores skind bliver pakket ind i flot og beskyttende emballage, der holder på kvaliteten og de smukke farver. Dernæst bliver dit/dine lammeskind forsigtigt pakket ned i en papkasse, som vil beskytte indholdet indtil, det er fremme hos dig. Vi tilbyder to former for levering. Levering til pakkeshop med GLS og levering til døren, også af GLS. Hvis du benytter levering til pakkeshop, så er leveringen gratis, og du kan hente pakken samme dag, som den bliver leveret i den respektive pakkeshop. Dette er rigtig dejligt, især hvis man skal bruge sin pakke hurtigt. Den anden mulighed er levering til døren. Dette koster kun 29 kr. Skulle du ikke være hjemme, når leveringen finder sted, så bliver din pakke indleveret på den nærmeste GLS-pakkeshop, og du kan derefter afhente den. Hvis pakken ikke er hentet inden for 10 dage, bliver den sendt retur til os.

Anvendelse
Hvad kan du så bruge dit lammeskind til? Spørger du os, så siger vi ALT! Vi er vilde med lammeskind, og vi bruger vores lammeskind til mange forskellige ting. For at give et par eksempler, så kan vi fortælle, at alle på kontoret har et lammeskind på sin stol. Vi har almindelige kontorstole med et ryglæn, der er omkring de 50 cm. Der passer et mellemstort new zealandsk lammeskind eller et lille islandsk fåreskind til. Disse har begge størrelsen: 60x90. Som du kan se, er de islandske skind en smule større i størrelserne. Man kan også bruge et lammeskind til at lægge i sin sofa samt på sin læne- eller spisebordsstol. Det er stort set kun fantasien, der kan begrænse dig i brugen af et lammeskind. Du kan finde meget mere inspiration blandt vores mange tilfredse kunder og se, hvordan de bruger deres lammeskind fra lammeskindet.dk. Se mere her:

Vedligeholdelse
Et lammeskind fra lammeskindet.dk er i højeste kvalitet, og derfor er det ikke nødvendigt med den store vedligeholdelse. Alle vores skind kommer fra får og lam, der har levet i den barske natur, så pelsen er vant til at blive behandlet hårdt. Hvis du har købt et langhåret lammeskind, anbefaler vi, at du en gang i mellem ryster skindet. Skulle du derimod have købt et korthåret lammeskind, så kan du med god samvittighed støvsuge det og køre det over med en fugtig klud. Et korthåret lammeskind er desuden noget lettere at holde rent, og de new zealandske lammeskind kan vaskes på uldprogram i vaskemaskinen. For nærmere anvisning om rengøring vil vi henvise til vores guide. Der er nemlig forskel på de forskellige skind i forhold til, hvordan de skal rengøres. Du kan læse mere om rengøring af lammeskind her

Næste indlæg

Kommentarer
Skriv en besked
Dit navn:*
E-mail adresse:*
Besked: *

Bemærk: Kommentarer vil blive godkendt inden de offentliggøres

* Krævet felter